Der dukker af disen

Indledning til min bog udgivet september 2023:

Denne bog er en samling af noter skrevet i tilknytning til min politiske dannelsesrejse, som jeg indledte november 2021. Jeg ønskede at lære om politiske ideologier og politiske partier. Jeg ønskede at finde mit politiske ståsted. Noterne er oprindeligt udgivet som blogindlæg på min tredje blog, Der dukker af disen. Bloggen var et redskab for min politiske dannelsesrejse.

Min hensigt var at skrive et blogindlæg hver lørdag. En rituel skrivepraksis hjælper mig til at holde mig på sporet, om det så er på sporet af min udvikling som lærer eller på sporet af min udvikling som homo politicus.

Der er en frihed forbundet med at være på vej et sted hen, som ophører i det øjeblik, man når sit mål. Efter 9 måneder traf jeg en beslutning vedrørende mit partipolitiske tilhørsforhold. Jeg nåede dermed en milepæl i min politiske dannelsesrejse. Jeg gjorde mig klar til at bevæge mig ned i det politiske maskinrum. Nede i maskinrummet kan jeg imidlertid godt rammes af klaustrofobi.

Tvivlen er min trofaste følgesvend. Jeg har truffet en beslutning vedrørende mit partipolitiske tilhørsforhold, men var det den rigtige beslutning? Jeg spørger også ind imellem mig selv, om mine politiske aktiviteter skal finde sted på en partipolitisk eller på en tværpolitisk platform. I skrivende stund er min konklusion, at jeg vil have tillid til, at der er plads til mig i mit nuværende parti.

Jeg vil finde balancen mellem på den ene side at være i lære og på den anden side at holde fast ved egne holdninger. Remember Who You Are, stod der på mit læderarmbånd købt i Cairo i 2019. Jeg har mistet det, armbåndet. Men sloganet rumsterer stadig i mine tanker.

Økonomisk chef i organisationen Wellbeing Economy Alliance siger:

Vi er nødt til at holde op med at behandler mennesker og planeten, som om de er her for økonomiens skyld, og i stedet begynde at behandle økonomien, som om den er her for vores skyld.

Skal livskvalitet være ledestjernen, når vi træffer politiske beslutninger? Man kan argumentere for, at vi hidtil har ladet BNP være ledestjernen fremfor livskvalitet. Et samfund kan godt øge BNP og samtidig sænke den gennemsnitlige livskvalitet.

I ugen, der gik, læste jeg en artikel af Thomas Hebsgaaard med overskriften: Har du hørt om bevægelsen, der vil bygge økonomien op om glæde frem for penge? Det førte til, at jeg fandt artikel (også af Thomas Hebsgaard) fra januar 2021 med overskriften: Hvad ville der ske, hvis vi målte samfundets succes i glæde frem for penge? Og artikel (af Hakon Mosbech) fra juni 2021: Denne regeringsleder vil ikke bare styre efter økonomi. Nu har det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel.

WEGo står for Wellbeing Economy Governments. Det er et samarbejde mellem Finland, Island, New Zealand, Skotland, Wales og Canada. Jeg har downloadet: Wellbeing Economy Policy Design Guide.

Jeg læste et interview med Rutger Bregman med overskriften: Hvad nu, hvis løsningen på verdens problemer ikke er mindre vækst, men mere overflod? Rutger Bregman skrev i 2017 en bog med titlen Utopia for realister. Undertitlen er:

Gratis penge til alle, femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser

Siden debatten om afskaffelsen af Store Bededag var i centrum for den politiske debat, har jeg læst om begrundelserne for at afskaffe Store Bededag, og efterfølgende var det som om, at jeg forstod endnu mindre. Hvorom alting er, så hænger det hele sammen, altså spørgsmålet om vækst og spørgsmålet om, hvorvidt vi bør arbejde mere.

I daginstitutioner og i skoler, på hospitaler og på plejehjem, her kan man ikke lade medarbejderne arbejde færre timer om ugen. I givet fald ville vi have brug for langt flere medarbejdere. Skulle nogen være i tvivl, så er det også præcis, hvad jeg synes, vi som samfund skal arbejde for, nemlig at en langt større andel af os arbejder i dagsinstitutioner og i skoler, på hospitaler og på plejehjem.

Andre steder på arbejdsmarkedet har man gennemført forsøg med en kortere arbejdsuge og fundet frem til, at det ikke påvirker outcome.

Statistikken viser, at flere og flere arbejder færre timer om ugen. I min nære omgangskreds kan jeg også konstatere, at mange har valgt at arbejde 2, 3 eller 4 dage om ugen fremfor 5 dage om ugen. Jeg kunne for så vidt også godt tænke mig at arbejde færre dage om ugen.

Jeg registrerer en vis form for ligegyldighed overfor Store Bededag. Om jeg har en årlig fridag mere eller mindre, det påvirker mig minimalt, og jeg kan ikke finde motivationen for at kæmpe for Store Bededag. Hvad jeg derimod gerne vil kæmpe for, det er en kortere arbejdsuge.

Hvad er status for min politiske dannelsesrejse? Jeg har hverken læst eller lyttet til oplæsning af bøger igennem en længere periode. I ugen der gik læste jeg artikel om den aktuelle politiske debat om afskaffelsen af Store Bededag. Den vil jeg gerne skrive et blogindlæg om, når jeg har drøftet dens indhold og særligt dens kommentarspor med min mand. Debatten om Store Bededag afspejler nogle grundlæggende holdninger til, hvordan vi skal indrette vores samfund.

I EL skelner man mellem bestyrelsen og baggrundsgruppen, hvor bestyrelsen beskæftiger sig med den lokale partiforenings aktiviteter generelt, mens baggrundsgruppen udelukkende beskæftiger sig med byrådsarbejdet. Måske er det også sådan i andre partier. Jeg ønsker i princippet at deltage i bestyrelsesmøder såvel som i møder i baggrundsgruppen.

For øjeblikket er jeg først og fremmest med på en lytter, når jeg deltager i møder i baggrundsgruppen. De politiske sager undersøges og drøftes. Man planlægger, hvad der skal siges til det enkelte dagsordenspunkt. Formuleringer skrives ned. Jeg følger med og reflekterer over fremgangsmåder såvel som de politiske holdninger, som arbejdet i baggrundsgruppen afspejler.

Jeg er i gang med at planlægge i alt tre debatmøder til afholdelse i foråret. Det vender jeg tilbage til. De overordnede emner er:

• Lollandske landsbyers fremtid
• Lokal produktion af quinoa og ærter
• Lokalt ejerskab til VE-anlæg

Jeg har sendt mail til kommunen med spørgsmål vedrørende grøn pulje. Jeg afventer svar.

I lokalavisen har en sag om en børnehave i Nakskov fyldt spalterne. Jeg har skrevet stikord til et læserbrev om nogle af de emner, som sagen berører, men er ikke gået videre med det praktiske arbejde med at formulere tekst. Så jeg har endnu til gode at skrive og indsende mit første læserbrev.

Jeg er til gengæld færdig med en indledning til min udgivelse af indlæggene på nærværende blog. Nu følger en tilretning af nogle af indlæggene, før det endelige arbejde med typografi og layout går i gang. Jeg vil gerne have eksemplarer af min første bog med til forårets debatmøder.

Nu kommer omsider næste blogindlæg i rækken af blogindlæg om medlemsskaber.

Jeg trådte ud af menighedsrådet og herefter fulgte min udmeldelse af Folkekirken. Da jeg nærer stor respekt for mine forældre, der begge har været præster i den danske folkekirke igennem et helt arbejdsliv, var det en lang og tung beslutningsproces.

Jeg havde ikke forventet, at mit menighedsrådsarbejde skulle føre til udmeldelse af Folkekirken. Man kan sige, at jeg gennem mit menighedsrådsarbejde kom for tæt på den danske folkekirkes bagside med driftsudgifter, der ikke harmonerer med den enkelte menigheds størrelse og aktivitetsniveau. Den danske folkekirkes bagside er også livet som aktivt medlem af en menighed på landet, som er et ensomt liv. I dag er jeg bevidst om, at min holdning er, at alle trossamfund i Danmark bør ligestilles.

På min personlige blog har jeg skrevet om, hvad der kendetegner den frikirke, som jeg gerne vil være medlem af. Den findes ingen andre steder end i min fantasi, for ingen har endnu startet en sådan frikirke.

Jeg skabte overblik over, hvad jeg årligt betalte i kirkeskat. Herefter traf jeg beslutning om, at jeg fremover ville

• opkøbe jord gennem Danmarks Naturfond
• donere penge til Folkekirkens Nødhjælp
• være medlem af Dansk Vegatarisk Forening
• være medlem af Dansk Cyklistforbund

Det blev altså ikke til et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening, ej heller til et medlemsskab af tænketanken Concito. Min mand har lovet, at han fremover vil repræsentere os i Skodsebølle Vindmøllelaug, når der afholdes generalforsamlinger. Jeg har undersøgt muligheden for at tage medansvar for, hvordan mine pensionspenge investeres.

Jeg har været medlem af Enhedslisten siden 15. februar.

Jeg har rumsteret med tanken om at oprette Rødby Fjords Borgerforening, idet borgerne omkring den inddæmmede Rødby Fjord kan have en fælles interesse i, hvordan midlerne fra den grønne pulje bruges, så det tilgodeser lokale borgere, hvis hverdag præges af nuværende og kommende VE-anlæg i den inddæmmede Rødby Fjord.

Jeg har nylig meldt mig ind i skolekredsen, som danner bagland for

Lollands Højskole

Madens Internationale Højskole

Højskolen er i sin vorden. Jeg er også medlem af Madklub for plantespisere. I dag har jeg meldt mig ind i Biologiforbundet.

I fredagens avis er der lollandske ærter på forsiden. Det er Susanne Hovmand-Simonsen, der har opformeret og udviklet de to gamle ærtesorter kaldet Lollandske Rosiner og Nakskov Brunært. Nu er aftale truffet med Meyers, som i første omgang vil sælge ærterne til professionelle.

Da jeg efterfølgende søgte på internettet efter danskproducerede bælgfrugter til salg, stødte jeg på Pure Dansk, som sælger Ingrid Ærter, Anicia Linser og Hestebønner. (Bare ikke til mig.) Virksomhedens grundlæggere er to søstre fra Djursland, Astrid og Malene. De spurgte sig selv: Hvorfor køber vi tørrede bønner og linser langvejs fra, når vi kan dyrke dem herhjemme?

Solhjulet med adresse i Silkeborg har sat sig for at være “i spidsen for danske planteproteiner”. Virksomheden vil sælge kikærter, grønne ærter, røde linser, gule ærter og hestebønner. (Bare ikke til mig.)

Aurion sælger også danskproducerede bælgfrugter, nemlig Fuegobønner og Ingrid Ærter. Virksomheden har en webshop, hvor jeg som privatkunde kan købe deres produkter. Fuegobønnerne er dog udsolgt.

Siden jeg startede min politiske dannelsesrejse, har jeg ændret mine daglige rutiner. Hvor jeg før brugte op mod 2 timer dagligt på min cykel, så cykler jeg nu kun 1-2 gange om ugen. Da jeg primært lytter til lydbøger, mens jeg cykler, så bliver det til markant færre lydbøger nu end tidligere.

Jeg overvejer, om jeg oftere skal lytte til lydbøger, mens jeg kører bil. Eller hvad med dagens artikel? At lytte til bøger og artikler er én ting. At læse bøger og artikler forudsætter, at jeg afsætter tid til det i hverdagen. Er det realistisk? Jeg mener, jeg er jo ikke på barsel eller sådan noget.

Lydbøger som jeg allerede er i gang med:

Kim Kristensen: Det hærdede stål – Historien om Enhedslistens første 25 år i folketinget

Anders Lundkvist: Dansk kapitalisme – Gennembrud, storhed og stagnation

Lydbøger på min liste:

Jan-Werner Müller: Demokratiet styrer – Frihed, lighed, uvished

Michael Bang Petersen: Politik (serien Tænkepauser)

Lydbøger som jeg har lyttet til og nu ønsker at læse som almindelige bøger:

Yanis Varoufakis: Samtaler med min datter om økonomi – En kort historie om kapitalisme

Pelle Dragsted: Nordisk socialisme – På vej mod en demokratisk økonomi

Bøger som jeg er i gang med:

Bo Fritzbøger: Det åbne lands kulturhistorie

Kjeld Hansen: Farvel til dansk landbrug

Eskild Hansen og Hans-Jørgen Olsen: Stedsfællesskab – Nøglen til vækst og stolthed i Kystdanmark

Bøger på min liste:

Ben Burgis: Give Them an Argument

Sahra Wagenknecht: De selvretfærdige

Søren Kolstrup: Forandringens årti – Mellem velfærd og nyliberalisme 1990-2001

Kjeld Hansen: Fremtidens landbrug

Jørgen Steen Nielsen: Vejen hjem til Jorden

På mandag genstarter jeg mit lokalpolitiske engagement med fokus på byrådsmøder og udvalgsmøder i Lolland Kommune. Det er efterhånden mange måneder siden, jeg sidst har talt med et byrådsmedlem og sidst har fulgt et byrådsmøde på YouTube. Jeg er spændt på, hvad der sker, om der opstår et frugtbart samarbejde, eller om uenighederne vil skille os ad.

Om jeg vil trives med et lokalpolitisk engagement, eller om forpligtelsen til at forholde sig til en uendelig række af dagsordenspunkter vil drive mig til vanvid.

Umiddelbart efter valget modtog jeg invitation til at deltage i Epinions valgundersøgelse, og jeg besvarede spørgsmål efter spørgsmål, herunder et spørgsmål om, hvorvidt jeg vil blive skuffet, hvis mine børn i fremtiden finder partnere, der ikke deler mine politiske holdninger.

Jeg besvarede også spørgsmål om andre partiers frontfigurer, om jeg betragtede dem som ordentlige mennesker. Det var anledning til, at jeg så en video med 4 råd til unge om trivsel lavet af Alex Vanopslagh. Jeg hørte nogle af hans ord som ekko fra forfattere som amerikanske Mark Manson og danske Svend Brinkmann, men måske er det blot fordi, at det er et par af mine egne inspirationskilder.

Gode råd har det med at lyde ens.

Denne uges fokus var blandt andet at hverve nye medlemmer til madklub for plantespisere, og jeg må konstatere, at det ikke gik så godt, som jeg havde håbet. Jeg føler derfor, at efterårsferiens indsats med at lave folder og hjemmeside har været forgæves. Og det er aldrig fedt at føle, at man har brugt sin tid og sin energi forgæves.

Og så kan man godt have brug for at genlæse Mansons bøger eller gense Vanopslaghs video, som jeg har lagt link til her. Vanopslaghs 4 råd er:

• Drop at være perfekt
• Succes er at gøre det rigtige
• Glem dig selv
• Drop offerrollen

Da jeg havde set og genset Vanopslaghs video med 4 råd til unge om trivsel, blev jeg af YouTubes algoritme ledt videre mod Henrik Dahls tale i folketinget i juni 2021 med overskriften: Folkeskolereformen er en tragedie. Den kan jeg varmt anbefale, og jeg har lagt link til den her. Dahl siger:

Vi skal have ideologien ud og de guldrandede erfaringer ind.

Efterfølgende læste jeg Liberal Alliances folkeskoleudspil, som jeg har lagt link til her. Altså man skulle næsten tro, at jeg selv havde udformet det. Dejligt at læse sort på hvidt, at et parti går ind for at afskaffe krav om at anvende læringsportaler. Også dejligt at læse et konkret bud på, hvordan de frie skoler kan gives langt bedre muligheder for at medvirke til at løse sociale problemer, nemlig ved at indføre en social koblingsprocent på 100 %. Liberal Alliance foreslår desuden en fyringsreform. Når jeg tænker tilbage på mine mange år som lærer i folkeskolen, så har de største udfordringer været knyttet til, at systemet har beskyttet ledere og lærere, som burde være blevet fyret.

Jeg er ked af, at jeg ikke oplevede den dramatiske valgaften på tv. Til gengæld oplevede jeg den dramatiske valgaften ved optællingen af stemmesedler, hvor for eksempel bunken af stemmesedler ved bogstavet M og bunken af stemmesedler ved bogstavet Æ voksede sig større og større. Ingen af bunkerne blev dog tilnærmelsesvist så store som bunken ved A.

Der var stor lokal opbakning til Kasper Roug, som opnåede 6.278 personlige stemmer, hvoraf de 4.745 personlige stemmer var fra Lollandkredsen. Han fik dermed en plads i folketinget.

er nu online med egen hjemmeside. Efterårsferien gik med at finde indiske opskrifter, gøre dem klar til brug i madklubben og indkøbe ingredienser som bukkehornsblade og mangopulver. Herefter lavede jeg en hjemmeside, som foruden informationer om madklubbens arrangementer rummer madklubbens historie.

Jeg har lagt link til hjemmesiden i menuen til højre.

Siden sidst har jeg lært de danske sygehuse bedre at kende, da et nærtstående familiemedlem blev indlagt akut. Man ser dem jo på film og i serier, sygeplejerskerne, men jeg møder dem sjældent i min egen hverdag. Det blev et positivt møde med de danske sygehuse såvel som med sygeplejerskerne.

Siden sidst har jeg købt et abonnement til den lokale avis Folketidende. Det har været spændende at følge med i de lokale aktiviteter i tilknytning til valgkampen. Men jeg glæder mig til, at valgkampen er forbi. Jeg er en marathoner (se Gretchen Rubin), og jeg kan ikke lide den hektiske valgkampsstemning.

Én morgen vågnede jeg og kunne ikke koncentrere mig om at smøre madpakker, fordi jeg var i tvivl om min holdning til gasledningen. Jeg var vrissen og havde svært ved at overskue, hvordan jeg på samme tid skulle passe mit arbejde og nå til en afklaring af, hvad jeg mente om gasledningen. Sådan kan det gå. Samme dag fik jeg den sødeste tegning af én af mine elever med teksten: mari er en god laer. Det hjalp på humøret.

Jeg har læst jyske spidskandidaters opslag på facebook herunder opslag af Søren Egge Rasmussen (Sydjylland) og af Maria Temponeras (Vestjylland). I Åbenrå var der den 28. oktober politisk debat om fremtidens landbrug, hvor politikere fra fire forskellige partier deltog. Det ville jeg gerne have været med til.

Da jeg sammen med andre fra Enhedslisten Lolland stod foran Coop 365discount med foldere, kom en mand forbi, som med afsky i stemmen sagde, at Enhedslisten ødelagde landbruget.

Hvor er det synd, når to parter, der hver for sig er både intellektuelt og følelsesmæssigt optagede af dansk landbrugsudvikling – når de ikke kan føre en konstruktiv dialog med hinanden.

Jeg håber, jeg i fremtiden kan bidrage til, at rødgrønne politikere og lollandske landmænd kan føre en konstruktiv dialog med hinanden – og måske endda bringe politiske forslag til borgen, som er udarbejdet i fællesskab.

Da jeg var kommet godt i gang med Pelle Dragsteds bog, besøgte jeg hans hjemmeside. Her var et foto af ham flankeret af Ingrid Ank og Kirsten M. Andersen taget i forbindelse med, at han modtog N. F. S. Grundtvigs Pris. Inrid Ank og Kirsten M. Andersen genkendte jeg fra højskolekurset I skole med Grundtvig, som jeg deltog i sidste efterår.

Nogle gange får man den dér oplevelse af, at tingene pludselig falder på plads. Det kan være en meget tilfredsstillende oplevelse. Pelle Dragsted har med sin bog givet mig en vigtig håndsrækning i forhold til at kunne formulere, hvordan en fascination af andelsbevægelsen hænger fint sammen med et politisk engagement knyttet til Enhedslisten.

Da jeg søgte på højskolesocialister på internettet, fandt jeg en artikel fra Information skrevet i forbindelse med folkeafstemningen i 2000 om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Heri skelnede journalisten mellem pragmatiske højskolesocialister og ideologiske højskolesocialister. Så altså udtrykket højskolesocialister har været brugt. Bruges det stadigvæk, og er jeg sådan én, altså en højskolesocialist?

Det traditionelle højskolevenstre havde rod i det agrare, og det samme kan man ikke sige om højskolesocialisterne, at de har rod i det agrare. Har de ikke tværtimod rod i de store byer?